Windows "hosts" fil og ændring af IP adresse

I Windows anvendes en speciel fil ("hosts") til at omskrive IP adresser til hostnames (domæner). Denne fil læses af Windows og checkes af Windows, Internet Explorer m.m. FØR en DNS server kontaktes.

Ved at ændre "hosts" filen er det er muligt at ændre den IP adresse et hostname eller domænenavn bliver "oversat til" - med andre ord: Ændre den IP adresse der leveres af DNS serveren.

Dette er meget praktisk i de situationer, hvor der udvikles på et website som pt. kører (er placeret) på en anden server/webhotel. Ved at ændre "hosts" filen kan du i din browser teste den nye website f.eks. på din egen VPS før domæne flyttes (DNS ændres).

Nedenstående er et eksempel på en "hosts" fil, hvor "www.mynewdomain.dk" og "mynewdomain.dk" bliver mappet til IP adressen 91.250.81.85 - Det betyder at skriver man i sin browser "http://www.mynewdomain.dk" vil dette request bliver routet til IP adressen 91.250.81.85, uanset hvad der ellers måtte stå i den DNS der anvendes.

Windows hosts fil


Windows "hosts" filen er placeret i folderen "c:\windows\system32\drivers\etc" - Bemærk at denne fil er en beskyttet fil så du skal køre Notepad (eller anden editor) som Administrator ("Run as administrator")

Windows hosts fil placering

Tags